Helt i mål med strategi 2020 i et klimafokuseret kvægbrug
Formålet med projektet er at fastholde positionen som verdens mest bæredygtige, innovative og troværdige mælke- og oksekødsproduktion ved at skabe den adfærdsændring, der skal til, for at det samlede kvægbrug kommer meget tættere på 4 strategisk fastsatte mål og implementerer effektfulde klimatiltag.
Aktiviteter i projektet vil være ekstremt målrettet og massiv kommunikation, der er designet til at skabe adfærdsændring hos den enkelte landmand og dennes medarbejdere på 5 nøje udvalgte områder, der alle tager udgangspunkt i Sektor Kvægs Strategi 2020. Områderne er: Fremstillingspris på grovfoder & grovfoderudbytter, Kodødelighed, Medarbejdermotivation, Kalvedødelighed og Klimavenligt kvægbrug. Områder, hvor de strategiske mål ikke er nået, men hvor digitale og analoge værktøjer og viden eksisterer. De 4 førstnævnte emner kommunikeres massivt i effektive ’pakker’ afstemt efter kvægbrugerens årshjul. Kommunikationen tager udgangspunkt i nyeste viden om adfærdsændring og kommunikation til kvægbrugere, og tager bl.a. udgangpunkt i 3 typer kvægbrugere, der modtager viden vidt forskelligt.
Vi faciliterer opsamling af gode, praktiske klimaideer og eksisterende klimaviden, og kommunikerer dette på netop det tidspunkt, med den intensitet, på den platform og den måde, som motiverer den enkelte type landmand til at ændre adfærd. Ved at sikre adfærdsændringer på netop de områder, der har størst effekt på det enkelte kvægbrugs bundlinje, såvel den økonomiske som den klimamæssige, vil projektet sikre, at det samlede, danske kvægbrug fortsat udvikler sig i en lønsom, bæredygtig, ressourceeffektiv og international konkurrencedygtig retning.
Med omhyggelighed og den rigtige teknik ved udtagning og afdækning af ensilagen er det muligt at holde både tab og forringet foderkvalitet på et minimum.
Tag en snak om, hvordan I bedst udtager og afdækker ensilagen, så I undgår foderspild og tab af foderværdi. Brug fakta-ark og film som inspiration.
Der er forskel på, hvad der motiverer den enkelte medarbejder. Nogle får et kick, når I når jeres fælles mål.
Ved du, hvad der motiverer dine medarbejdere på bedriften? Med motivationsprofilerne bliver du bevidst om forskellige mennesketyper, og hvordan du bedst kan lede og motivere dem.
Coronavirus er her stadig, og små smitteudbrud dukker af og til op. Læs her om to veje, som kan begrænse risikoen for smitte med COVID-19 på din bedrift.
Nye tal fra IFCN placerer Danmark meget flot i det globale klimaregnskab for mælkeproduktion. De danske mælkeproducenters effektivitet presser CO2-aftrykket pr. liter mælk helt i bund.
Mere end 75 pct. af malkekvægsbedrifterne har for mange kalve, der ikke optager tilstrækkeligt med antistoffer fra råmælken, viser stor dansk undersøgelse.
Efterafgrøderne reducerer ikke kun kvælstofudvaskningen. Også klimaet kan drage fordel af dem, fordi de lagrer kulstof i jorden. Men det kræver tidlig såning med god såteknik.
Selv om det ikke er dig, der er rundt med råmælk og halm, har du som leder en afgørende rolle for kalvesundheden. Få tips til planlægning og styring af kalvestalden i gratis online kursus.
Oversigt over samtlige facebookopslag på DLBR Slagtekalve
Video: Du behøver ikke at være nervøs for hveken ko- eller kalvedødeligheden når du krydser med kødkvæg
Lad 2020-2021 være vinteren, hvor kalvedødeligheden ikke stiger på din bedrift. Det kan godt lade sig gøre, hvis I fokuserer på kalvene nu. Og I vil nyde det hele vinteren.
Cykkelrytteren har en energiomsætning, der er to en halv gange så stor som normalt. Det samme har den højtydende malkeko. Det stiller store krav til pasning – især når 'bjergetapen' sætter ind.
Mere og bedre viden om dine udbytter er vejen til at forbedre dem.
Marker med dybe hjulspor og trafikskader skal nu gøres klar til efterårets majs. Se her, hvordan du får majsen bedst fra start.
Oversigt over samtlige facebookopslag på kvægs facebookside
En højtydende malkeko stiller store krav til omhyggelig pasning. Derfor handler det om at spotte de tidlige tegn på sydom. Her er nogle af de små tegn, som viser, at koen ikke trives optimalt og derfor skal have ekstra pasning og pleje
Mælkeproducent Kristian Thomsen har stor fokus på fremstillingsprisen på grovfoder. Strategien blev kickstartet i gårdrådet, og Kristian Thomsen styrer blandt andet sin grovfoderøkonomi i excel
Klæd dine udenlandske medarbejdere på med faglig information på engelsk. Det hele er samlet på www.landbrugsinfo.dk/workingwithcattle.
Oversigt over samtlige facebookopslag i facebookgruppen for kvægdyrlæger
Flyer til udlevering på Kvægkongres 2020 kongres vedr. side, som samler info på engelsk til udenlandske medarbejdere
Posters til toiletterne på Kvægkongres 2020 vedr. side, som samler info på engelsk til udenlandske medarbejdere
Her er tjeklisten, som du bør følge fra start til slut, hvis du vil nedbringe besætningens ko-dødelighed
Roll up til brug ved grovfoderseminar 6. februar
75 % af kvægbrugerne skal kende deres fremstillingspris på grovfoder. Sådan lyder strategien fra Kvægsektoren. Men landmændene kan ikke gøre det alene. De har brug for deres rådgiveres hjælp. Læs her, hvordan landmændenes økonomikonsulenter kan hjælpe.
Sunde køer, der lever længe i besætningen, er med til at reducere besætningens klimaaftryk.
Roll up til brug ved Kvægkongres 2020
Udbyttet er den altafgørende faktor i marken for mælkens klimaaftryk.
Fremstillingsprisen på mælk ved egen grovfoderpris er faldet omkring 50 øre pr. kg EKM siden 2012. Det er en markant fremgang, og de bedste mælkeproducenter ligger med en fremstillingspris på omkring 2,2 kr. i 2019.
Formanden for Landbrug & Fødevarers klima-advisory board ser fortsat en fremtid for dansk kvægbrug. Men hun understreger, at rammerne bliver nogle andre fremover.
Klimavenlig mælkeproduktion er vigtigt for erhvervets omdømme og eksistensberettigelse. Men mange energi- og miljøvenlige tiltag er også en fordel for bundlinjen, konstaterer ejerne af Kuhr Hedegård.
Kodødeligheden i maj måned var den laveste i fem år. Det er et godt udgangspunkt for indgangen til sommeren, hvor antallet af døde køer traditionelt stiger
Har du tjek på din grovfoderøkonomi?
Startgødning, fosforloft og placering af gylle skal der være styr på for at få majsen bedst fra start.
Med den rigtige teknik og management er det muligt at minimere både tab af ensilage og forringet foderkvalitet. Se hvordan i denne film.
Du skylder dig selv at udnytte de muligheder, der er i at komme tættere på økonomien i din grovfoderproduktion, mener Christian Lund.
Stærke kalve er en kombination af målrettet avl og godt management
Weekplanner og tavlemøder er dagligdag på mange landbrugsbedrifter. Men Lean omfatter flere værktøjer, som alle bidrager til hele tiden at optimere bedriften.
For mange fejlansættelser har lært Rik Kool, at en omhyggelig ansættelsesprocedure og fokus på at udvikle sine medarbejdere er afgørende for at rekruttere de rigtige og ikke mindst beholde dem.
Hvis en hektar efterafgrøde kikser, falder kvælstofkvoten med ca. 0,8 procentenheder. Kom i gang i ordentlig tid og følg disse tips.
Jesper Arnth erkendte, at massive udfordringer hos kalvene krævede noget ekstraordinært. Håndplukket kalvepasser og klar strategi reducerede kalvedødeligheden markant.
Særligt én udfordring skal løses, for at mælkens klimaaftryk for alvor kan reduceres: nemlig reduktion af den metan, som stammer fra omsætning af foderet i vommen - og som er en langt kraftigere klimagas end CO2.
For mælkeproducent Lars Nissen er en lav fremstillingspris på godt grovfoder vigtigere for besætningens bundlinje end en høj ydelse hos køerne.
Motiverede medarbejdere er mest effektive. Det ved mælkeproducent Jakob Hørbye Skov, som arbejder med fem motivationsprofiler, når han leder sine medarbejdere.
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES' univers for digital efteruddannelse.
Høj sol om dagen og kolde nætter kan give et meget højt sukkerindhold i 1. slæt. Det kan enten give problemer med varmedannelse eller udskridning fra siloen.
Det er helt små detaljer, der kan skubbe særligt ældre, højtydende køer ud over kanten, og øge kodødeligheden. Varmestress er en af dem.
Ny viden om råmælkens betydningen bør give anledning til at genoverveje de aktuelle målsætninger og rutiner.
Opdeling af arbejdsopgaverne i niveauer via roadmaps giver driftsleder Stine Kristensen et klart overblik over, hvad den nye medarbejder har lært – og hende selv klarhed over, hvad hun forventer af dem.
Kodødeligheden faldt fra 11 til 3 pct., da ting blev gjort til tiden, og man var tro mod de planer, man havde lagt.
Der er store økonomiske konsekvenser forbundet ved høj kodødelighed. En bedrift med 250 årskøer kan hente 130.000 kr. i højere DB ved at sænke kodødeligheden fra 5,5 % til 3,5 %.
Hvor skal man begynde, når man overtager en bedrift med høj kodødelighed? Mælkeproducent Anders Ring har lært at vælge sine kampe og prioritere det, som har størst effekt.
Vi skal alle have fokus på at sænke kodødeligheden – og turde tale åbent om det, selvom det er følsomt, lyder opfordringen fra kvægformand Christian Lund. De seneste år er udviklingen gået i den forkerte retning.
Med en række tiltag og forholdsregler kan du begrænse risikoen for at få coronavirus ind på bedriften og begrænse risikoen for smitte mellem medarbejderne.
Kravene er mange og tiden knap på mange kvægbedrifter. En enkel, men ikke nødvendigvis let, øvelse har vist sig ofte at flytte bedriften fra brandslukningsbedrift til forkantsbedrift.
SEGES arbejder løbende på mulige klimaløsninger, for at vi sammen kan opfylde landbrugets vision om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050.
Selv om du ikke fik taget sidste slæt i 2019, er der ingen grund til at afpudse slætmarken, hvis det milde vintervejr fortsætter.
Græs er ofte væsentligt dyrere at dyrke end majs. Så er det rimeligt, at din grovfoderpris er et gennemsnit af de to? Jo mere, du gør ud af konteringen, jo tættere kommer du på sandheden i din grovfoderøkon
Hvis du har kvæg, kan du blandt andet reducere klimaaftrykket fra bedriften ved at fodre med fedt, reducere opdrættet eller lave biogas.
Salmonella niveau 3 og et krav fra chefen om at lave kalve, der bliver til holdbare og højtydende køer. Sådan lød udfordringen – og så gik Rosa i gang med at lave ting om.
Det er en dyr fornøjelse at ansætte den forkerte, uanset hvilken funktion medarbejderen skal have. Så hvilke ting bør du overveje, før du ansætter?
Et enkelt råd kan øge råmælksværdien fra samtlige nykælvere. Det kræver planlægning men kun minimal eller ingen økonomisk investering.
Hvis du gerne vil undervise medarbejderne på Tavlemøderne, er der inspiration at hente her. Se faktaark og film om korrekt ensilageafdækning, klovsundhed, koens sygdomstegn, gode malkerutiner og meget mere.
Brug tavlemødet til at tage en snak med om, hvordan I undgår varmestress i besætningen. Se faktaark med THI-indeks og gode råd på både dansk og engelsk.
Kender dine medarbejdere koens tidlige tegn på sygdom? Ellers så tag en snak med udgangspunkt i faktaark og film.
En gennemsnitlig malkekvægsbedrift med 250 årskøer tjener 400.000 på grovfoderproduktionen, hvis den er blandt de 5 pct. bedste til grovfoderproduktion med en fremstillingspris på 90 øre pr. FEN.
En lav kodødelighed i besætningen kræver, at hver eneste ko passes optimalt i alle livsfaser. Læs her, hvordan du får hende bedst igennem de mest kritiske af dem.
De fysiske forhold for kalvene var i top, men for mange fik diarre, og de voksede for lidt. Fokus på råmælk og mælkefodring var løsningen
Ligger din besætning i den bedste fjerdedel - eller måske den dårligste – når det kommer til kodødelighed? Se hvordan du tjekker det i DMS.
Dine udenlandske medarbejderes bevægelighed mellem Danmark og hjemland kan være udfordret af COVID-19. Sørg for, at de kan dokumentere ansættelse hos dig, hvis de skal krydse grænsen ind i Danmark.
På bare 20 minutter kan du og din udenlandske medarbejder lære at fange koens tidlige tegn på sygdom
Reklame for webinar. Lær at fange de små tegn på, at koen ikke trives optimalt. Webinaret er gratis, og det afholdes på henholdsvis dansk og engelsk.
Does the cow eat too little, is it in pain or does it just not thrive? In this webinar vet. Peter Raundal teaches you how to catch the little signs which tell you that the cow is not doing well.